Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi

Implanter i kæberne:

Billedserie
Klik her

Alment
Et implantat er et "fremmedlegeme" som indopereres i den menneskelige organisme for at erstatte en tabt funktion. Et tand-implantat er oftest en skrue, som opereres ind i kæben med det formål at fæstne en protetisk tanderstatning. Et enkelttand-implantat fungerer således som tandrod for en krone. Flere implantater kan bære en fastcementeret bro eller støtte og fæstne en aftagelig protese. Moderne implantater er fremstillet af det metalliske grundstof titanium. Titanium-implantater udmærker sig ved, at de tolereres af organismen. Kæbebenet vokser ind i tæt kontakt med implantaterne, og derved kommer de til at sidde fast. Der skal være kæbeben nok til at sætte implantatskruerne i, og det kan være et problem.

Anvendelsesområde
Når der mangler tænder, og kæben findes egnet, kan der indsættes implantater. Det forudsættes, at der ikke er en alternativ, konventionel behandling, som er lige så tilfredsstillende - og måske billigere.

Lykkes implantatbehandling?
Det er videnskabeligt dokumenteret, at implantater kan vokse fast og fungere i mange år. Implantat- behandling er imidlertid så ny, at holdbarheden i en del kliniske situationer ikke er kendt. Man ved, at rygere mister oftere implantater end ikke rygere, og det er sandsynligt, at knogleskørhed er en ugunstig forudsætning for vellykket implantatbehandling. Implantater må ikke belastes i helingsperioden, som varer 3 - 6 måneder, og de skal holdes helt rene, så betændelse undgås. Der er ikke samme "følsomhed" i en implantat-tand som i en naturlig tand, derfor er det vigtigt, at implantatet ikke bliver overbelastet. Når implantater er helet ind i kæben og fungerer efter hensigten, skal de kontrolleres hos tandlægen med passende mellemrum.

Hvilken garanti gives der?
Kirurgen tager i almindelighed ansvaret for, at implantaterne heler ind på en måde, så de er egnede til den planlagte protetiske behandling. Når denne er foretaget og fungerer, tager modtageren af implantat-protetisk behandling selv ansvaret for det videre forløb m.h.t. mundhygiejne og fornødne kontrolundersøgelser.

Det er dyrt Implantatbehandling er kostbar, fordi både implantaterne og de komponenter, der medgår til fæstnelse af tænderne samt de kirurgiske instrumenter til indsættelse af implantater er dyre. Priserne varierer noget, og det skader ikke at undersøge markedet.

Hvad gør man, når der ikke er kæbeben nok?
Når de naturlige tænder er mistet, så svinder gummen. Især i overkæben kan mangel på kæbeben gøre implantatbehandling vanskelig - eller umulig - uden supplerende knogletransplantation. De mindre komplicerede tilfælde vil kunne klares i ambulant praksis. De sværere situationer kan kræve egentlig rekonstruktion af kæben. Dette er en hospitalsopgave og forudsætter, at man iøvrigt er rask.

Visdomstænder
Visdomstanden dannes som den sidste af de blivende kindtænder. Den kaldes også tredie molar. En del visdomstænder når aldrig at bryde frem til normal funktion, enten fordi der ikke er plads til dem i kæben, eller også fordi frembrudet simpelthen går i stå. En visdomstand, som ikke har forbindelse til mundhulen kan ligge i kæben i årevis uden at gøre skade, men den kan også i al ubemærkethed forårsage ødelæggelser på nabotænder. Derfor lønner det sig at få kontrolleret tilstanden ved røntgenundersøgelse engang imellem.

Betændelse ved visdomstænder
Der findes en lomme omkring den delvist frembrudte visdomstand, hvor bakterier kan finde vækstbetingelser og forårsage infektion, som viser sig ved rødme, hævelse smerte og indskrænket mundåbning. Man kan godt behandle betændelsen midlertidigt, men ofte vil den relevante behandling være fjernelse af visdomstanden.

Hvad sker der ved ikke at fjerne en delvist frembrudt visdomstand?
Måske sker der ingenting, især hvis tilstanden har bestået i mange år. I andre tilfælde dannes en lomme mellem visdomstanden og anden molar. Lommen kan være arnested for bakterier, som kan forårsage caries (huller) eller parodontose (tandløsningssygdom) og give dårlig ånde. I sjældne tilfælde kan det væv, som omgiver kronen på visdomstanden udvikle en cyste, som er en væskefyldt sæk. Cyster i kæberne er normalt ufarlige, men de bør opereres. Hvis en kæbecyste får lov til at vokse, kan den langsomt og ubemærket udhule store dele af kæberne, skubbe tænder ud af stilling mv.

Hvordan fjernes en visdomstand?
Tandlægen eller kæbekirurgen lægger et snit og skubber tandkødet til side. Ofte må der fjernes lidt af det dækkende kæbeben, og tit må tanden deles, før den kan fjernes. Såret lukkes med et par sting. Det er ikke altid så nemt, som det lyder, og det er op til den enkelte, om operationen skal foretages hos den alment praktiserende tandlæge eller hos en specialist. Mange tandlæger henviser de "svære" visdomstænder til en specialist.

Hvordan har man det efter fjernelse af en visdomstand?
De fleste har ondt. Dog ikke mere end at et godt smertestillende middel kan tage det værste. Mange bliver hævede i nogle dage. Hvis man har hårdt fysisk arbejde, bør man tage en sygedag eller to aht. risiko for efterblødning.

Er der risiko for komplikationer?
Ja, det sker engang imellem, at den prop af størknet blod som udfylder hullet (alveolen) i kæben efter tanden, som den normale heling starter i, går i opløsning. Det er en meget smertefuld tilstand, hvor smerten trækker op i øret. Den kaldes en "smertefuld tør alveole" (alveolitis sicca dolorosa). Tilstanden behandles ved skylning og ilægning af et lokalt desinficerende og smertestillende stof i alveolen.

Det er meget vigtigt, at der foreligger et godt røntgenbillede af visdomstanden, især i underkæben, hvor man kan bedømme, om den store følenerve i kæben har forbindelse til visdomstandens rod. Denne nerve sørger nemlig også for følelsen i underlæben. Hvis man er meget uheldig, så kan der ske påvirkning af denne nerves funktion med varierende grad af soven, snurren eller følelsesløshed i underlæben. Heldigvis er de fleste af sådanne føleforstyrrelser forbigående.

Skal rodbetændelse opereres:
Hvad er rodspidsbetændelse, og hvordan behandles den?
Det blødtvæv inde i en tand, som indeholder bindevæv, kar og nerver kaldes pulpa eller på dansk tandnerven. Hvis der går betændelse i tandnerven, så vil den oftest dø og ligge som dødt væv, som er fyldt med bakterier. Hverken organismens immunforsvar eller antibiotika kan slå disse bakterier ihjel, fordi der ikke er nogen blodcirkulation i det døde væv. Bakterierne giver anledning til betændelse i kæben udgående fra rodspidsen, deraf udtrykket rodspidsbetændelse.

I de fleste tilfælde kan problemet klares ved en rodbehandling, hvor den døde tandnerve fjernes, og rodkanalen desinficeres og fyldes. Dette er ofte en utaknemmelig opgave, fordi bakterierne har mange steder at gemme sig, og hvor de kan overleve rodbehandlingen. Bl.a. er rodkanalens tværsnit sjældent cirkulært ligesom de instrumenter, man renser ud med. Ved rodspidsen findes små bikanaler, som tandlægen ikke har en chance for at rense effektivt. Derfor skyldes opblussen af betændelse på en rodbehandlet tand oftest ikke, at rodbehandlingen ikke er udført korrekt.
Hvis en rodspidsbetændelse blusser op og ikke kan behandles som anført, enten fordi der er krumning på rodkanalen, tillukning eller en cementeret stift, så kan tilstanden behandles operativt med en rodspidsamputation. Tandkødet skubbes tilside, og rodspidsen fjernes. Samtidig skrabes betændelsesvæv ud, og rodkanalen lukkes med en fyldning. Tandkødet sys på plads.

Hvad sker der, hvis rodspidsbetændelsen ikke behandles?
Betændelsen kan brede sig, så tanden går løs og mistes. Der kan ske betændelsesspredning til kæbeben, kæbehule, mundbund og hals, og der kan danne sig en tandbyld. Patienter med svækket immunforsvar kan komme i alvorlige problemer ved ubehandlet rodspidsbetændelse.

Hvad er cyster i kæber og mundslimhinde: Hvad er en kæbecyste?
En kæbecyste er en væskefyldt sæk, som kan være udviklingsbetinget eller inflammatorisk, dvs. den kan enten opstå "af sig selv" eller være forårsaget af reaktion på betændelse. Cyster i kæberne udvikler sig så godt som aldrig til kræft.

Cyster vokser.
Cystevæsken er højmolekylær, den tiltrækker væske og udøver tryk på cysten og omgivende kæbeben indefra. Derfor har cyster en tendens til at vokse og fortrænge/udhule kæbebenet

Med og uden betændelse.
Der kan gå betændelse i cyster af alle størrelser, og det kan være meget ubehageligt. Symptomerne er dunkende smerter, rødme og hævelse - ligesom ved en tandbyld.

En cyste skal opereres.
En cysteoperation er ikke nogen svær opgave for den rutinerede operatør, og de fleste cyster kan opereres ambulant og i lokalbedøvelse. Det er naturligvis det rareste for patienten, hvis cysten ikke har vokset sig stor. Når cyster bliver store, kan det være vanskeligt at operere dem, uden at lave skade på fx. nerver til tænder. En særlig type af de udviklingsbetingede cyster, keratocysten, har tendens til at komme igen, og heling efter operation skal følges ved røntgenkontrol. Hvis der er tvivl om diagnosen, skal fjernet væv undersøges ved mikroskopi.

Forandringer i mundslimhinden:
Flere hundrede sygdomme og tilstande kan vise sig i mundslimhinden

Det lyder af meget, men det er sandt. De mest almindelige mundslimhindeforandringer viser sig ved farveforandring, brune, mørkeblå, hvide, røde eller spættede. De røde og hvide farveforandringer kan skyldes ændringer i forhorningen af mundslimhinden. Nogle mundslimhindesygdomme ændrer også den normale overflade og der kan opstå blegner, blister og sår.

Årsagen til mundslimhindeforandringer kan være mange, eksempelvis:
infektion med bakterier, virus eller svampe
mekanisk overbelastning
eksem
reaktion på rygning
reaktion på medicin
bindevævssygdomme
vævsnydannelser - svulster
mangelsygdomme (jern, vitaminer)
blodsygdomme
ukendt.
Nogle mundslimhindeforandringer er hyppige, andre er sjældne. De fleste af de almindelige mundslimhindeforandringer er ufarlige, men det sker at især spættede, rød/hvide forandringer er forstadium til alvorlige sygdomme.

Alle mundslimhindeforandringer bør undersøges
Det er vigtigt, at der bliver stillet en diagnose på mundslimhindeforandringer. I de fleste tilfælde kan den praktiserende tandlæge stille diagnosen, men hvis han er i tvivl, er der mulighed for henvisning til en specialist eller en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tage en vævsprøve til mikroskopisk undersøgelse.

Husk, at et sår, der ikke heler på 8 - 12 dage skal undersøges hurtigst muligt.

Skal sår der ikke heler undersøges:

Almindelige sår heler på 8 - 14 dage.
De mest almindelige sår i mundhulen er ufarlige, og de heler uden problemer i løbet af en uges tid, hvis det som forårsagede såret korrigeres, fx.en skarp kant på en fyldning, tand eller protese. Sådan er det også med sår, der skyldes uheld med udefra kommende påvirkninger.

Sår ved eksemsygdomme kan være længere tid om at hele
Der findes sår, som skyldes eksemsygdomme. De kan være længe om at hele. For disse typer af sår gælder det at patienterne som regel er generet af sårene igen og igen. Der er tale om noget periodisk tilbagevendende, noget kendt eller noget kronisk.

Sår, der ikke heler, kan være farlige
Cirka 150 danskere får mundhulekræft (cancer) om året. Det er en modbydelig sygdom, hvor tidlig diagnostik og behandling er helt afgørende for overlevelse og livskvalitet. Et sår, der ikke heler, kan være udtryk for mundhulekræft.

Hvis De får et sår, som ikke heler, skal det undersøges omgående, og der skal måske tages en vævsprøve. Hvis deres læge eller tandlæge er i tvivl om årsagen til et sår, der ikke heler, bør de henvises til en hospitalsafdeling, kæbekirurgisk-, øre-næse-hals-, eller onkologisk afdeling for nærmere udredning.