Hvorfor bruges amalgam stadig
- Detaljer
Amalgam har bestået 150 års test. Det virker. Det holder. Det er billigt. Derfor er det stadig et materiale som kan vælges i kindtænder. Der fremstilles stadig amalgamfyldninger. Tandlæger bruger materialet, fordi det kan anvendes med fordel fx. ved vanskelig tilgængelige steder eller tørlægningsproblemer.
Alternativer til amalgam såsom støbte guldfyldninger, porcelæn og plast er dyrere. Guld- og porcelænsfyldninger eller kroner tager længere tid at fremstille og kræver 2 tandlægebesøg. Plastfyldninger er tandfarvede og derfor som porcelæn kosmetisk flotte. Plast tager lang tid at lave og er relativt teknikfølsomme, men de nye plastmaterialer har opnået god slidstyrke/holdbarhed.